B O G E N S E C A B A R E T E N 2007
HUMOR SOM VÅBEN
Vi er alle i samme
båd
Forestillingen spiller i Café 44 fra 28. juni- 21. juli, søndage
undtaget - alle dage kl. 20.00
Billet- og madbestilling: 64 81 22 81
Pressekontakt: 51 32 21 64
Den røde tråd i årets sommercabaret i Bogense bliver besættelsesårene,
1940-45, med fokus på den kulturelle opblomstring, som udsprang af et
ønske om modstand og fællesfølelse i befolkningen.
Humoren, den ironiske bemærkning, den gaglen-humoristiske slagsang eller
blot den tørre kommentar, er vores "håndvåben" mens det ukontrollerede
crazy-humor-indslag og den skarpe satire, er det tungere skyts vi
benytter.
Vi
kan og vil ikke komme uden om klassikere som "Lili Marleen" og "Vi er
alle i samme båd". Spydige vers om rationeringen hører vi om i "Det var
det gode ved det surrogat" og slet og ret : "Sparevisen". Jazzmusikken
med de rebelske "swingpjattere" er et naturlig element når det går løs.
Forestillingen holdes lys og let af de sange fra perioden man ikke
forbinder med den dystre kendsgerning. Som små åndehuller i
"humor-kapløbet" titter de frem med livsglæde og poesi.
Det hele holdes sammen af kapelmester "onkel Leopold" med høj
cigarføring.
Han ryger selvfølgelig "en ægte fynsk papircigar".
Lyset bliver i år betjent og kreeret af Jens Martin Knudsen, hvilket er
et stor kunstnerisk privilegium for holdet og forestillingen. Jens
Martin er også idemanden bag scenografien i samarbejde med Ejnar Gensø.
Som instruktør kan vi ikke undvære vores højt elskede Ole Møllegaard,
der som tidligere år løfter forestillingen med sin dybe indsigt, store
erfaring og skøre indfald.
I
cafeen vil Torben Juul udstille klenodier fra samtiden (40-45) bl.a. fra
Bogense samt tilbyde en sommermenu før forestillingen. Forhåbentlig uden
for mange surrogater.
Medvirkende: Liselotte Krogager - Kim Henriksen - Ejnar Gensø
Kapelmester: Ulf Starup
Instruktør: Ole Møllegaard
Scenografi og lys: Jens Martin Knudsen
|
LISELOTTE KROGAGER - Skuespiller
Uddannet skuespiller fra Odense Teater 1982. Medvirker i Bogense
Cabareten for 3. gang. Har tidligere medvirket i cabareterne
”Farver og Forvandling”(1999) & ”Lad Bakken hvile”(2002).
Var i en årrække en del af det faste ensemble på Odense Teater –
senere en fast del af Baggård Teatret i Svendborg. Spillede i
årene 1984 – 2000 et væld af roller på det hedengangne Vintapper
Teater i Odense.
Er i dag freelance skuespiller med job rundt om i hele landet.
Er en flittig benyttet sangsolist og revyskuespiller (senest i
Rottefælden). Har de senere år haft intruktionsopgaver ved bl.a.
”Fåborg Revyen” og hos ”SAG” i Søndersø.
Er netop kommet hjem efter at have afsluttet den anmelderroste
teaterkoncert ”Løbetid” på Teatret Svalegangen i Århus og Jomfru
Ane Teatret i Ålborg. |
|
KIM HENRIKSEN - Skuespiller
Uddannet skuespiller fra Odense Teater 2006. Medvirker i
Bogense Cabareten for 7. gang, første gang var i 2000 i ”Når
dagen er forbi”. Har medvirket i flere forestillinger på Odense
Teater, bl.a. "Midt om natten", „Pippi“, ”Wunschtraum”, og
„Kirsebærhaven“. Desuden på Husets Teater, Fredericia Teater,
Katakomben m. fl.
Lægger stemme til tegnefilm og indtaler lydbøger. Har endvidere
medvirket i "Forbrydelsen" på DR. Skal i næste sæson spille
Pilatus i "Jesus Christ Superstar" på Det Danske Teater samt på
Folketeatret. |
|
EJNAR GENSØ - Skuespiller
Født 1958. Er nu med for 7. gang i Bogense. Første gang i 2001
med ”Bien & Honningkrukken”. Har været primus motor i Bogense
siden Agnethe Bjørn stoppede i 02.
Uddannet ved skuespilskolen på Odense Teater 86-90. Fastansat
ved Odense Teater 90-98. Freelance fra 1998, med opgaver ved
bl.a. Odense Teater, Vendsyssel Teater og Katakomben.
|
|
ULF STARUP - Musiker
Var første gang med i Bogense i 1995, i ”Cabaretens cabaret”.
Er nu med for 9. gang! Pianist, basunist og trommeslager.
Erfaren akkompagnatør, selskabs- og jazzmusiker. Har komponeret
musik til bl.a. flere musical-forestillinger.
Underviser på ”Rytmisk aftenskole”, FORA.
Hjemmesideadresse:
www.all-star.dk
|
|